National retningslinje for plastikkirurgisk behandling af lipødem

28. april 2025

DANSK SELSKAB FOR PLASTIK- OG REKONSTRUKTIONSKIRURGI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE

 

 

National retningslinje for plastikkirurgisk behandling af lipødem.

 

Formål

Formålet med denne nationale retningslinje for plastikkirurgisk behandling af lipødem er at beskrive tilstandens baggrund, diagnostik og behandlingsmuligheder samt give en anbefaling for, hvornår kirurgisk behandling eventuelt kan tilbydes i offentligt regi.

 

Anbefaling

 

Der er i dag ikke et kirurgisk behandlingstilbud af lipødem ved offentlige plastikkirurgiske afdelinger i Danmark.

 

Forskning

På baggrund af den foreliggende litteratur er evidensen for effekten af kirurgisk behandling (fedtsugning) ved lipødem sparsom og baseret på hovedsageligt ukontrollerede studier med relativt få patienter.

 

Da der endnu mangler veltilrettelagte, randomiserede studier til at belyse effekten og langtidssikkerheden af kirurgisk behandling, anbefales det, at kirurgisk behandling for lipødem i offentligt regi som udgangspunkt kun tilbydes inden for protokol (forskningsmæssig ramme)

 

Opsummering af litteraturen

Definition og prævalens

Lipødem er en tilstand, der næsten udelukkende rammer kvinder og er karakteriseret ved en smertefuld, ofte symmetrisk ophobning af fedtvæv på især hofter, lår og underben, mens overkroppen ofte forbliver relativt upåvirket(1-3). Prævalensen er usikker, men internationale data angiver, at tilstanden kan ses hos 6-10 % af kvinder(1, 4-6). Tilstanden er ofte underdiagnosticeret og kan fejlagtigt forveksles med lymfødem eller overvægt(3).

Klassifikation af lipødem

Lipødem kan inddeles i forskellige stadier baseret på ændringer i subcutis og hudoverflade. Nedenstående tabel opsummerer de tre hovedstadier(6):

Stadie

Beskrivelse

1

Fortykket subcutis. Vævet er blødt med små knuder. Hudoverfladen fremstår stadig relativt glat.

2

Fortykket subcutis. Vævet er blødt med større knuder. Hudoverfladen virker mere ujævn.

3

Fortykket subcutis. Vævet er hårdt med store knuder. Fedtaflejringerne er misdannede og kan give betydelig deformation.

 

Patogenese og symptomer

Årsagen til lipødem er ukendt, men hormonelle faktorer synes at spille en rolle; tilstanden opstår ofte i forbindelse med pubertet, graviditet eller menopause(6). Lipødem er kendetegnet ved smerter, øget trykømhed, tendens til blå mærker og en oplevelse af tyngde i benene. Desuden medfører det betydelige kosmetiske gener og psykosociale belastninger(6)

Konservativ behandling

Forskellige former for konservativ behandling har været anvendt, herunder kompressionsbehandling og manuel lymfedrænage med nogen succes i at sænke smerterne hos patienterne(7). Generelt har disse behandlingsformer dog ofte begrænset effekt, da lipødem ikke altid ledsages af egentligt ødem(8). Hvis der samtidig er overvægt, kan vægttab have en vis gavnlig effekt(3)

Kirurgisk behandling (fedtsugning)

Fedtsugning er den mest beskrevne kirurgiske tilgang. Flere studier tyder på, at behandling med fedtsugning kan føre til reduktion af smerter, trykømhed, tendens til blå mærker samt forbedring af livskvalitet(9-12) Den tilgængelige evidens er dog af relativt lav kvalitet (mest ukontrollerede før-og-efter-studier), og der savnes randomiserede kliniske forsøg(9).

Kommende studie

For at undersøge effekten af fedtsugning på lipødem hos danske patienter planlægges et prospektivt feasibility-studie, hvor patienter behandles i to omgange (én ekstremitet ad gangen) med systematiske målinger af smerter, livskvalitet og benvolumen før og efter hver operation. Dette studie vil bidrage med mere national evidens og forhåbentlig danne grundlag for mere klare retningslinjer.

 

Konklusion 

Lipødem er en smertefuld og ofte overset tilstand med betydelige funktionelle og psykosociale konsekvenser for patienterne. Eksisterende litteratur peger på, at fedtsugning kan reducere smerter og forbedre livskvaliteten, men evidensgrundlaget er fortsat begrænset. Indtil der foreligger resultater fra igangværende og planlagte studier, anbefales det, at patienter kun tilbydes kirurgisk behandling i offentligt regi under protokolleret opfølgning eller ved opfyldelse af klart definerede kriterier (fx BMI<28 og svær lipødemgrad (Grad 2+3) med karakteristiske slanke ankler). Herved øges både patientsikkerheden og den samlede viden på området.

 

Forfattere 

Retningslinjen er udarbejdet 2025 af DSPRs retningslinjeudvalg i samarbejde med:

  • Lisbet Rosenkrantz Hölmich, Overlæge, Professor, DMSc, Forskningsleder, Afdelingen for Plastikkirurgi, Herlev og Gentofte Hospital
  • Amar Bucan, Læge, PhD-studerende, Afdelingen for Plastikkirurgi, Herlev og Gentofte Hospital

 

Referencer

 

1.         Sandhofer M, Hanke CW, Habbema L, Podda M, Rapprich S, Schmeller W, et al. Prevention of Progression of Lipedema With Liposuction Using Tumescent Local Anesthesia: Results of an International Consensus Conference. Dermatol Surg. 2020;46(2):220-8.

2.         Buso G, Depairon M, Tomson D, Raffoul W, Vettor R, Mazzolai L. Lipedema: A Call to Action! Obesity (Silver Spring). 2019;27(10):1567-76.

3.         Shavit E, Wollina U, Alavi A. Lipoedema is not lymphoedema: A review of current literature. Int Wound J. 2018;15(6):921-8.

4.         Schook CC, Mulliken JB, Fishman SJ, Alomari AI, Grant FD, Greene AK. Differential diagnosis of lower extremity enlargement in pediatric patients referred with a diagnosis of lymphedema. Plast Reconstr Surg. 2011;127(4):1571-81.

5.         Forner-Cordero I, Szolnoky G, Forner-Cordero A, Kemeny L. Lipedema: an overview of its clinical manifestations, diagnosis and treatment of the disproportional fatty deposition syndrome - systematic review. Clin Obes. 2012;2(3-4):86-95.

6.         Kruppa P, Georgiou I, Biermann N, Prantl L, Klein-Weigel P, Ghods M. Lipedema-Pathogenesis, Diagnosis, and Treatment Options. Dtsch Arztebl Int. 2020;117(22-23):396-403.

7.         Szolnoky G, Varga E, Varga M, Tuczai M, Dosa-Racz E, Kemeny L. Lymphedema treatment decreases pain intensity in lipedema. Lymphology. 2011;44(4):178-82.

8.         Bertsch T, Erbacher G, Elwell R. Lipoedema: a paradigm shift and consensus. J Wound Care. 2020;29(Sup11b):1-51.

9.         Peprah K, MacDougall D.  Liposuction for the Treatment of Lipedema: A Review of Clinical Effectiveness and Guidelines. CADTH Rapid Response Reports. Ottawa (ON)2019.

10.       Rapprich S, Dingler A, Podda M. Liposuction is an effective treatment for lipedema-results of a study with 25 patients. J Dtsch Dermatol Ges. 2011;9(1):33-40.

11.       Herbst KL, Hansen EA, Cobos Salinas LM, Wright TF, Larson EE, Schwartz JS. Survey Outcomes of Lipedema Reduction Surgery in the United States. Plast Reconstr Surg Glob Open. 2021;9(4):e3553.

12.       Dadras M, Mallinger PJ, Corterier CC, Theodosiadi S, Ghods M. Liposuction in the Treatment of Lipedema: A Longitudinal Study. Arch Plast Surg. 2017;44(4):324-31.

 

 

Godkendt af DSPR´s retningslinjeudvalg
28. februar 2025