DSPR's Generalforsamling 15. maj 2020, dagorden og ændringer

7. april 2020

Læs mere her

Dagsorden for DSPR generalforsamling der afholdes på Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle, bygning B, 4. sal, konferencelokalet kl 15.00

Bestyrelsen har kun 1 punkt på dagsordenen, ændring af § 7 i vores vedtægter, som tilføjes 1 ord således, at teksten fremadrettet er 

 

  1. Ændring af § 7 i vores vedtægter, som tilføjes 1 ord således, at teksten fremadrettet er ”Den ordinære generalforsamling afholdes fortrinsvis i 2. kvartal”.Nedenfor beskrives fremgangsmåden

Mvh Bestyrelsen DSPR

 

Kære medlemmer af DSPR

Vores vedtægter giver os en lille udfordring under COVID-19 forholdene og den realistiske mulighed for medlemmernes deltagelse ved en generalforsamling, hvor de ordinære medlemmer udøver deres demokratiske rettigheder.

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber har udsendt en vejledning til selskaberne, som vi har valgt at støtte os til og vi håber på jeres forståelse for processen. Vi stiler mod at indkalde til generalforsamling i relation til efterårsmødet 2020, men vi skal lige have foretaget en lille juridisk krølle pga. vedtægterne, som vi gerne vil forklare.

Generalforsamlingen er annonceret til d. 15. maj. Når et møde er lovligt indkaldt, kan det normalt ikke aflyses, men må afholdes som varslet. Den indkaldte forsamling kan vedtage at udskyde forhandlingerne til en ny (lovligt varslet) generalforsamling.

Vi må derfor fastholde tidspunktet for generalforsamlingen, men vi ændrer adressen til Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle, bygning B, 4. sal, konferencelokalet.

Bestyrelsen har kun 1 punkt på dagsordenen, ændring af § 7 i vores vedtægter, som tilføjes 1 ord således, at teksten fremadrettet er ”Den ordinære generalforsamling afholdes fortrinsvis i 2. kvartal”.

Jf. § 16 i DSPR’s vedtægter kan ændring af DSPR’s love kan kun ske på en ordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af medlemmerne er til stede og hvor mindst 2/3 stemmer for ændringerne.

Hvis forsamlingen ikke er beslutningsdygtig, fordi det fornødne antal medlemmer ikke har kunnet give møde, indkalder bestyrelsen snarest muligt til en ekstraordinær generalforsamling. Denne generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer. Vedtagelse kræver også her 2/3 majoritet.

Så processen er

·       Vi forventer ikke, at generalforsamlingen d. 15. maj er beslutningsdygtig pga. manglende fremmøde af medlemmer

·       Bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, som varsles med 3 uger, dvs. juni.

·       Den ekstraordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer. Vedtagelse kræver også her 2/3 majoritet.

·       § 7 ændres som anført og bestyrelsen indkalder til generalforsamling i relation til efterårsmødet med udvalg og de sædvanlige punkter.

Mange hilsner

Bestyrelsen