Speciallægeuddannelsens udviklingTidligere uddannelse

Plastikkirurgi blev i Danmark i 1956 anerkendt som et kirurgisk subspeciale. Siden 2001 har plastikkirurgi haft status af kirurgiske grundspecialer – sidestillet med karkirurgi, thoraxkirurgi, urologi og kirurgi. 

Tidligere var de kirurgiske speciallægeuddannelser koblet, idet det centrale uddannelseselement – den kirurgiske kursusstilling, som var på 27 måneder – var fælles. I begyndelse af 1990-erne etableredes kursusstillinger, hvori indgik plastikkirurgisk ansættelse. Disse blev gjort til obligatorisk uddannelseselement for opnåelse af plastikkirurgisk speciallægeanerkendelse. 

Speciallægeuddannelsen var tidligere tidsstyret i den forstand, at man for at kunne søge speciallægeanerkendelse skulle have været ansat i fastsatte tidsrum i bestemte typer stillinger. Der var en målbeskrivelse, som i relativt overordnede termer beskrev uddannelsen mål. Det mest konkrete i den plastikkirurgiske målbeskrivelse var operationslisten med mål for det forventede niveau for en række af specialets operationer.

I løber af 1990-erne udvikledes såvel i faglige kredse som hos myndighederne en stigende bevidsthed om behovet for en effektivisering og strukturering af speciallægeuddannelsen i Danmark.

1991 udgav Sundhedsstyrelsen den første vejledningen om ”Evaluering i den lægelige videreuddannelse”

1993 kom ”Kirurgrapporten”, som satte fokus på en række problemer indenfor speciallægeuddannelsen.

1997 etablerede Sundhedsstyrelsen Inspektorordningen med henblik på inspektion og rådgivning vedrørende uddannelsesforhold direkte i afdelingerne.

1998 udgav Sundhedsstyrelsen ”Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse”, som især introducerede samtalesystemet, som det i vidt omfang stadig praktiseres.

Den ”nye” uddannelse

1999 nedsatte den daværende regering Speciallægekommisionen, som i 2000 kom med sin betænkning 1384: ”Fremtidens speciallæge”. Denne angav en række forslag til modernisering af speciallægeuddannelsen. Det væsentligste paradigmeskift var, at uddannelsen skulle være kompetencestyret, så godkendelse af uddannelsen skulle bero på godkendelse af en række i målbeskrivelsen fastsatte kompetencer. Godkendelsen skulle ske på baggrund af vurdering af hver enkelt kompetence. For at sætte de forskelligartede kompetencer i et perspektiv introduceredes samtidigt beskrivelsen af de syv lægeroller udviklet af en arbejdsgruppe under Royal College of Physicians and Surgeons of Canada. 

Rapportens anbefalinger resulterede i omlægning af speciallægeuddannelserne, idet der oprettedes introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb, sidstnævnte som blokstillinger. Der blev udfærdiget nye målbeskrivelser med kompetencelister og beskrevne lærings- og kompetencevurderingsmetoder. Denne nye ordning af speciallægeuddannelsen blev implementeret i 2003. 

Der har været mindre revisioner og justeringer undervejs, herunder er introduktionsstillingerne for bl.a. plastikkirurgiens vedkommende blevet gjort specialespecifikke.  

Efter et større udredningsarbejde udgav Sundhedsstyrelsen i 2012 rapporten ”Speciallægeuddannelsen - status og perspektivering”. Denne indeholder en række anbefalinger til forbedringer af den eksisterende ordning.  

Parallelt hermed har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en ny skabelon for specialernes målbeskrivelser. Noget af det nye er, at en del af målbeskrivelsen som bilag skal administreres af specialeselskaberne selv på deres hjemmesider. Dette giver en større fleksibilitet med hensyn til løbende revision af disse dele af målbeskrivelserne. 

På denne baggrund har DSPR foretaget en gennemgribende modernisering af målbeskrivelsen for hoveduddannelsen. 

Målbeskrivelsen for introduktionsuddannelsen står også foran en revision. Denne skal imidlertid koordineres med de tilsvarende målbeskrivelser for kirurgi, urologi, karkirurgi og thoraxkirurgi, idet målbeskrivelserne er koblede med en fælles del ud over en specialespecifik del. Dette forhold indgår i muligheden for meritoverføring ved skift mellem disse fem kirurgiske specialers introduktionsforløb.  

Der er i Sundhedsstyrelsen endvidere et igangværende arbejde med indførelse af elektronisk logbog for alle speciallægeuddannelser. Dette skulle være fuldt gennemført i 2015. 

JH

 Postgraduat uddannelse deles op i 

• Videreuddannelse
• Basisuddannelse (KBU)
• Speciallægeuddannelse
• Efteruddannelse

Postgraduat uddannelse er den uddannelse, der fortsætter hele lægekarrieren efter universitetsuddannelsen. Den deles i videreuddannelsen, som består af Basisuddannelsen (KBU) og Speciallægeuddannelserne, samt i efteruddannelsen. Den lægelige videreuddannelse er beskrevet og styret af Sundhedsstyrelsen, mens efteruddannelsen efter speciallægeanerkendelse er individuel. Til efteruddannelsen hører dog også de såkaldte fagområdeuddannelser, som er beskrevet og styret af videnskabelige selskaber.

Speciallægeuddannelsen består af  

• Introduktionsstilling
• Hoveduddannelsesforløb 

Plastikkirurgisk introduktionsstilling er på 1 år. Der er årligt på landsplan 12 plastikkirurgiske introduktionsstillinger, og disse opslås og besættes af afdelingerne.

Det plastikkirurgiske hoveduddannelsesforløb varer 5 år. Der opslås årligt på landsplan 7 hoveduddannelsesforløb - 3 i Østdanmark og 3 i Vestdanmark (se her). Hoveduddannelsesforløbene opslås af uddannelsessekretariaterne, og ansættelsesproceduren varetages af bedømmelses- og ansættelsesudvalg nedsat af Danske Regioner. 

De plastikkirurgiske hoveduddannelsesforløb er de relativt mest søgte af alle. Der er således konkurrence om disse. Som karrierevejledning henvises til ”Faglige profil for plastikkirurgi” og til den karrierevejledning, der gives under introduktionsansættelserne. Ansøgere til hoveduddannelsesforløb bliver bedømt på en kombination af kirurgisk håndelag, personlige egenskaber og akademiske kvalifikationer.